3. del

Hej folkens

Her er endnu en del. Jeg har tænkt over om der er nogen der overhovedet læser denne blog+

Jeg vågnede kl. syv næste morgen. Jeg tog tøj på, og gik ned og for spise morgenmad. Mens jeg spiste, kom Kami og Missa ind. ”Skynd dig ellers kommer vi forsent. Og vist vi kommer forsent, slår Kisha os ihjel.”

Missa overdriver altid, men hun bliver sur vist vi kommer forsent. Missa følger altid med mig til skole. Kami stod bare og ventede tålmodigt på mig. Vi nåede hen til skolen i god tid, som altid. Jeg kom hen til min klasse og fandt min plads.

Skoledagen var hurtigt overstået. Jeg gik ud i skolegården, for at vente på Kami og Missa. Midt i skolegården stod der en stor flok omkring nogen eller noget. Da jeg gik forbi var der nogen der kaldte på mig, fra midten af klumpen. Jeg vendte mig om, for at se hvem det var, og fik øje på Simon. ”Hej Simon. Hvad laver du her?”

Simon fik sig kæmpet ud af flokken, og gik over til mig. ”Jeg kom for at følge dig hjem.”

”Det behøver du ikke.”
”Nej, men jeg vil gerne og så har jeg tid til det i dag.”

I det samme kom Kami og Missa. ”Hej Simon. Hvordan går det?”

”Fint. Hvad med dig Missa?”

”Fint.”

”Det var godt. Hvad med dig Kami?”

”Fint, men vi har ikke tid til at snakke. Kisha har noget at snakke med Maria om, når hun komme hjem. Så vi er nødt til at gå nu.”

Kami hev af sted med mig. ”Jeg går med jer.”

”Nej. James (Vores far) leder nemlig efter dig.”

”Hvad nu?!” Han himlede med øjnene.” Vi ses.”

Simon begyndte at løbe tilbage til mod The Beast’s hovedkvarter.

Hele vejen, hen til hovedkvarteret, foregik i stilhed. Hvad mon Kisha ville tal med mig om? Da vi kom der hen, fulgte Kami og Missa mig hen til Kishas kontor. Jeg bankede på og gik ind, da der blev sagt kom ind. ”Hej mor. Jeg hører du vil tale med mig?”

”Ja, Maria. Det vil jeg. Sæt dig.”

Hun pegede på stolen foran hende. Jeg satte mig på den. ”Hvad er det så?”

”Jo. Maria du bliver atten om to uger.”

”Ja…?”

”Når du bliver atten, skal du begynde at overtage banden. Derfor har jeg meldt dig ud af skolen, fra næste semester af. Fra nu af bliver hjemme undervist. Vi skal også have lært dig, at være en dame. Fra nu af må du ikke forlade huset, uden tilladelse og ekskorte. Du skal også have en mand, men det kan måske vente et år.”

”Hvad?! Det kan du ikke mene … og slet ikke det med at finde en mand. Du har da heller ikke en!”

”Jeg havde en, men han døde af en sygdom inden du blev født.”

Kisha blev helt tavs, som om hun kom i tanke om noget trist. Til sidst udbrød hun. ”Det vist på tide jeg fortæller det her. Har du aldrig undret dig over, hvorfor vi er uvenner med The Wolf’s?”

The Wolf’s var den bande der havde territorium på den modsatte side af The Beast’s end os. Så længe jeg har levet har jeg fået vide, at de var farlige og ikke til at stole på. Der har været ind til flere slagsmål, men for tiden var våbenhvile. Vi måtte ikke gå ind på hinandens territorier. Hvis man gik ind på den andens, var våbenhvilen slut. ”Jo, men jeg har aldrig fundet ud af det. The Beast’s kan heller ikke lide dem. Hvad har de gjort?”

”Jo. The Wolf’s var leder banden før os. Det er en tradition, at de kommende ledere, altså dig og Simon og unge som jer fra de andre bander, dyster når den øverste bandeleder bliver udfordret. Keith, min forlovede fra The Beast’s, kæmpede for The Tiger’s og vandt. Der var blevet besluttet at jeg ikke måtte kæmpe, fordi jeg var en kvinde. The Wolf’s blev fornærmet, da de fandt ud, at han ikke var fra The Tiger’s. De vil have det dømt ugyldigt, men der var ikke nogen regel der sagde, at han ikke måtte. The Wolf’s blev derefter vrede. De begyndte at overfalde medlemmer fra The Tiger’s og The Beast’s. Og så gav vi igen. Og sådan har det fortsat. Lige siden har de været vores fjende. Keith og jeg blev gift lige efter. Keith var faktisk et højt stående medlem i The Beast’s. Han døde to uger efter kampene. Han led af en hjerte sygdom og han havde overanstrengt sig, i de slagsmål. James og jeg mødtes tre år efter. Som jeg har fortalt før, var det bare den ene gang. Men ni måneder efter kom dig og Simon til verden. Jeg er kun uden mand fordi han døde.”

”Men du var treogtyve da du fik mig og Simon. Det vil sige at du var tyve og ikke atten da du blev gift. Og du valgt SELV!”

Jeg var snart godt gal. ”Jeg valgte ham ikke selv. Det gjorde min forældre. Og nu skal vi ikke snakke mere om det. Det bliver som jeg siger. Gå hen på dit værelse, og bliv der til du er faldet ned.”

Ude på gangen stod Kami og Missa, og ventede på mig.


Som sagt øverst oppe så tænker jeg på om der er nogle der læser denne blog. Så kommenter, hvis i har læst det her. Og kommenter gerne om hvad i synes. Om det er for lange dele jeg lægger ud, hvis i har idéer til historien, eller andet.


Det var alt for denne gang.